En kronisk tilstand af betændelse i luftvejene bliver tit betegnet som rygerlunger. Det faglige navn er KOL, der står for Kronisk Obstruktiv Lungesygdom. Øgenavnet ’rygerlunger’ har dog ikke længere noget på sig, eftersom ikke-rygere også kan få KOL.

Hvad er KOL?

KOL udvikler sig gradvist, men den medfører altid nedsat lungefunktion, og personer, der lider af sygdommen har ofte svært ved at gå, tale og spise. Til at begynde med kan det betyde forpustelse ved fx at gå på trapper. Når graden af KOL er værre, kan det være hårdt bare at gå rundt oprejst. Da lungerne ikke fungerer optimalt, får de sygdomsramte ikke luft nok, når de trækker vejret, og det resulterer i åndenød.

Eftersom KOL tager til i styrke, er det vigtigt at gå til lægen og få bekræftet sygdommen, så tidligt som muligt i udviklingsstadiet, inden den bliver invaliderende.

Er KOL det samme som kronisk bronkitis?

Nej. Kronisk bronkitis er en vedvarende betændelse i forgreningerne i lungerne. Diagnosen KOL bliver først brugt, når luftvejene enten er forsnævrede på grund af kronisk bronkitis, emfysem eller begge dele. Og hvad er emfysem? Det er en betegnelse for, når de fineste forgreninger i luftvejene er beskadigede, og lungerne bliver dermed for store.

KOL giver øget slimdannelse og ødelægger lungerne. Hoste og besvær med at trække vejret er de klassiske symptomer, og de bliver værre med tiden. Er du ryger, bør du klart kvitte cigaretterne nu og her. ”Dog” er enhver form for reducering i antallet af cigaretter allerede en forbedring.

Hvem får KOL?

Personer, det bliver diagnosticeret med KOL er typisk 50+ og ryger eller tidligere ryger. Flere undersøgelser på området viser tegn på, at kvinder der har røget eller været passive rygere, har større risiko for at udvikle KOL end mænd. I særtilfælde (ca. 1-2 % af alle patienterne) kan en medvirkende faktor være en genetisk mangel på et protein (Alfa-1-antitrypsin).

Hvorfor får nogle KOL?

Den primære årsag er rygning. Ca. 3 ud af 10 storrygere vil udvikle KOL i så stort et omfang, at de bliver hæmmet i deres dagligdag. Er du under 40 år med stærke KOL-symptomer, bør du gå til din læge, og få foretaget en blodprøve for at undersøge, om du har den førnævnte Alfe-1-antidrypsinmangel.

Symptomer

  • Åndedrætsbesvær
  • Hoste med opspyt/slim
  • Hyppige lungeinfektioner (lungebetændelse)

Vær opmærksom på, at alle symptomer ikke behøver at være til stede.

Hvilken behandling er der?

KOL er en kronisk sygdom, og det vil sige, at den ikke kan helbredes. Der er dog måder at bremse udviklingen og lindre ubehaget. Er din lungefunktion stærkt nedsat, er der blandt andet iltbehandling, medicinsk behandling og rehabilitering. Rehabilitering er vigtigt og effektivt, fordi konsekvensen af KOL er tabt muskelmasse og konditionen forværres på grund af åndenød.

Hvis du ikke allerede motionerer, kan det også have en god effekt i det tidlige stadie, inden din vejrtrækning forværres.

Hvad nu, hvis jeg stopper med at ryge?

Det har stor betydning og klart det mest betydningsfylde middel mod KOL. Størstedelen af de personer, der er ramt af KOL er rygere eller tidligere rygere. Når og hvis de stopper med at ryge, vil det hurtige fald i lungefunktion ophøre.

Det er normalt at miste noget af sin lungefunktion. Alle mennesker mister lidt af deres lungefunktion hvert år. Omkring 30 ml. Men personer med KOL mister mere end det dobbelte, omkring 60-100 ml. årligt.

Kort sagt: Du kan forholdsvis hurtigt bremse yderligere forværring i sygdommen ved at droppe cigaretterne, og mærke en forskel på din vejrtrækning.